jjfilms_logo
×

Nina Beier

Med Ny Carlsbergfondets Kunstpriser anerkender fondet personer, der yder en særlig indsats i det danske kunst- og museumslandskab. Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegater tildeles Nina Beier og Kathrine Ærtebjerg på kr. 200.000 i år 2021.

I begrundelsen fra Ny Carlsbergfondets bestyrelse hedder det: ”I de seneste 15 år har Nina Beier markeret sig på den internationale scene. Hun er en af de danske samtidskunstnere, som har oplevet større berømmelse i udlandet, mens vi i Danmark har været lidt langsomme til at få øjnene op for hendes originalitet og høje kunstneriske niveau. Nina Beier hædres i dag for et virke, der udover højt internationalt format også udvikler skulpturen som kunstart. Hendes værker har en skarp sans for det underfundige, humoristiske og kritisk undersøgende, og hendes arbejde er en inspiration til at huske på, at kunst er noget andet, end alt det vi kender.”