jjfilms_logo
×

Kathrine Ærtebjerg

Med Ny Carlsbergfondets Kunstpriser anerkender fondet personer, der yder en særlig indsats i det danske kunst- og museumslandskab. I alt fire priser er netop uddelt. Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegater tildeles Nina Beier og Kathrine Ærtebjerg på kr. 200.000 i 2021.

I begrundelsen fra Ny Carlsbergfondets bestyrelse hedder det: ”Kathrine Ærtebjergs maleri har sin helt egen plads i dagens danske billedkunst. På hendes lærreder møder man umiddelbart figurer og genstande i noget, der ligner eventyruniverser. De er naive, sådan lidt børnetegningsagtige, holdt i stærke farvesammenstillinger. Dette er imidlertid blot et første lag, en slags ydre staffage. Går man tættere på, åbner værkerne en afgrund af noget grumt, noget makabert. De dukkelignende figurer på lærrederne ser ofte direkte på beskueren med indadvendt, insisterende alvor. Som om de ved noget om os, om verden, noget som vi både skal vide og alligevel ikke må vide, noget som ikke kan siges. Men som kan vises her, i disse kunstværker.”