Stoffet & Ægget – Et portræt af Sophia Kalkau

For Sophia Kalkau er de bedste værker dem, der gør hende tavs. Det er også det, hun selv stræber efter at skabe, gennem værkerne ”Det Ægyptiske Æg” og ”Marmorstelen”, som vi følger hele udformningen af i dette medrivende kunstnerportræt.

Kalkau inviterer os ind i sin finurlige tankestrøm, og lader os opleve arbejdet bag de afbalancerede geometriske figurer og minimalistiske former, der kendetegner hendes værker. Vi tages også med bag om udviklingen af de selviscenesatte fotografier, der i 2018 vandt årets Kunstkritikerpris ved udstillingen ’Line of Circles’.