Margrethe

I 2015 fyldte Dronning Margrethe 75 år. I denne anledning producerede JJ Film sammen med TV2 et enestående portræt af Danmarks dronning. I portrættet kommer vi Hendes Majestæt nærmere mens vi følger hende i hendes hverdag. Vi oplever Dronningen i sol, regn og sne under både hendes royale ærinder og hendes fritidssysler.       Undervejs fortæller hun blandt andet nærgående om hvervet som Danmarks regent, og forholder sig til personlige temaer såsom moderskab, den store kærlighed samt om det, at være Dronning i en brydningstid, hvor danskernes holdninger til Kongehuset, er stadigt mere delte. Ikke mindst fortæller Hendes Majestæt i filmen om, hvordan hun har formået at balancere værdigt mellem en nedarvet skæbne som offentlig person og de sideløbende passioner hun som privatperson har haft – om at være på én gang Dronning og Margrethe.