De Vilde Svaner

H.C. Andersens eventyr filmatiseret efter idé og med kulisser af Dronning Margrethe II. Prinsesse Elisas brødre er blevet forhekset til svaner af den nye dronning. For at redde dem må hun sy elleve skjorter af brændenælder. Indtil de er færdige, må hun være stum. Hun kan derfor ikke forklare sig over for den unge konge i det nye land, hvor de nu lever, da han forelsker sig i hende. Ærkebispen får hende anklaget for trolddom, men før hun brændes på bålet, når hun at få skjorterne færdige, og brødrene befries. Nu kan hun tale og erklære sin uskyld og tage imod kongens kærlighed. Filmen er indspillet i green-screen-teknologi, som gør det muligt at lade skuepillerne optræde i en scenografi af Dronningens decoupager.